søndag den 1. september 2013

Raiders!

Gem dine egendele!
Gem dine børn!
Slip husdyrene løs!
Gem dig!
Eller... tag et våben på hver arm og håb på at pløkke nok af dem inden at de pløkker dig!

  Lyder det voldeligt og ubehageligt?
Well, sådan er de fleste raidere ude i post apokalyptiske verden. Og vi ønsker det ikke anderledes.


  I en post apok setting SKAL der være tegn på et hårdt og ofte bittert liv. Der er altid nogle der har mere end andre, og dem der ikke har så meget har ofte 3 muligheder: Tigge, få et arbejde af en eller anden art og kravle langsomt men sikkert op ad rangstien dér, eller plyndre og lammesmadre alt på deres vej.

  Den sidstnævnte er dem vi kalder røvere, plyndrere, ødemarkens pirater: raiders!
Personligt vil jeg sige at raidere er vigtige for en post-apok setting af flere årsager.

  Hvis der ikke er zombier, mutanter, eller andet at skyde på, så er raiders den perfekte løsning til at få dækket behovet for "guilt free violence", altså vold uden skyldfølelse. Mange af os kan lide at skyde på ting i spil og føle os store i slaget, få en illusion om vi er den beskyttende alfa-han i stammen og ikke bare Jens Hansen der sidder på sin bondegård og spiller computerspil. Det er en meget menneskelig del af os og de fleste kan vel være enige om at det er sundt at få udlevet den fantasi i et sikkert medie i form af spil istedet for rent faktisk at gå ud og skyde folk.
  Raidere vil myrde dig og tage dine ting, skyd dem før de skyder dig!


  Post apok er jo en genre der ofte handler om at overleve, og selv hvis det er en ret fredelig setting der mest handler om at dyrke jorden og skabe handel imellem små landsbyer, så vil der altid være nogle der er mere grådige, mere desperate, eller bare mere syge i hovedet. Raidere er derfor også en ubehagelig men samtidig også en nødvændig påmindelse om den barske verden som historien foregår i.

  De er også en påmindelse om hvor primitivt voldelig et menneske kan blive, og dét kan gøre dem særligt skræmmende. Det skal så nævnes at raiders ofte bliver umenneskeliggjort ved netop at blive vist som disse skrigende og voldsudøvende dyr, og det er dér vi har "guilt free violence". De fleste har lidt nemmere ved at nedpløkke hvad der vises som et frådende monster frem for en pige der er pumpet med psykotiske stoffer, med krigsmaling af menneskeblod i ansigtet og meget skarpe knive i hver hånd.


Men hvad så? Er raidere kun disse sindssyge dyr der skal bruges når man går og har kløe i aftrækkerfingeren?

Ja og nej.

Den menige raider er ganske vist kuglefodder, men så er der et par mere interessante karakterer: Raidernes ledere og ex-raiderne!


  Ofte har raidere nemlig en meget karismatisk leder, én som forstår at udnytte andres blodtørst. Sådan en karakter kan være interessant fordi de kan vises som meget kloge på kampstrategi og menneskelig adfærd. At smadre ting er nemt nok, men at få en flok volds-psykopater til at følge dig som leder, det kræver en god portion karisma og intelligens.

  Ex-raideren er som regel typen der vises som en anti-helt, af åbenlyse årsager. Han har myrdet og plyndret, og så af en eller anden grund fik han nok. Måske så han ind i et offers øjne og opdagede hvilket uhyre han var, måske mistede han en der stod ham nær, måske kedede han sig endda, eller også blev han bare gammel og ville hellere dyrke radiser? Denne type går ofte rundt og kæmper med sin dystre fortid, måske har vedkommende taget ny identitet for at starte et nyt liv. Dog kan éns fortid have den uvane at komme og bide én i røven, og dramaet blusser op når folk opdager at byens sheriff har en fortid som raider-høvding!


  For noget tid siden talte jeg med nogle venner om hvorfor vi godt kan lide disse raidere, disse voldshungrende skabninger i rustninger lavet af sportudstyr og gummi-dæk.
    "Raidere er for post apok hvad orker er for fantasy: En grund til at gå ud og slås!"
Dér har vi så "guilt free violence" igen-igen! Det får jo næsten én til at spekulere på følgende:
  Hvis vi er så glade for "guilt free violence", hvad siger det så om menneskelig natur at vi prøver på at gøre raiders umenneskelige ved at gøre dem endnu mere voldelige?

Dér kan det godt gå hen og blive lidt langhåret, og det beklager jeg, men jeg skulle lige nævne det.

Måske er det bare simpelt.
I sidste ende, så er det ofte menneskets voldelige natur der jo netop har skabt den post apokalyptiske verden hvori historien foregår.

For krig ændrer sig aldrig.
Og nogle mennesker vil bare se verden brænde.