Grunden til dette kan være meget simpel.
Verden er gået under, folk kæmper for at overleve, I ved, en sædvanlig søndag i ruinerne i Ødemarken. Så resterne af den Gamle Verden er spredt for alle vinde, og derfor er der ikke meget viden der har særligt pålidelige kilder. Her snakker vi for nemhedens skyld om ekstremer, hvor der f.eks. er gået nogle hundreder år efter undergangen og folk er gået til at leve som primitive stammefolk der lever simpelt og med historier om tiden før.
Nu begynder det nok at lyde fjollet, men bliv lige hængende.
Hvis en primitiv stamme finder f.eks. et pokémon kort, hvad skulle så stoppe dem fra at tilbede Pikachu som en tordengud? Hvem ville faktisk være der til at sige at det bare er legetøj til børn? Og hvem ville tro dem?
For at retfærdiggøre dette eksempel vil jeg nævne Shinto-religionen, der er meget udbredt i Japan, og har efter sigende over 800 millioner guder og ånder. Mange af dem minder faktisk om pokémon, som i at de er nogle sære væsner med store og små overnaturlige kræfter. Og det er ikke nogen hemmelighed at mange pokémon faktisk ER baseret på figurer fra den trosretning.
Med dét i mente ville det faktisk ikke være helt hen i vejret at forestille sig at nogle ville se en elektrisk gul mus som en tordengud.
Hvis man læser gamle gamle myter og sagn fra hele verden finder man en masse historier der er mindst lige så usædvanlige.
Faktum er at mange mennesker finder tryghed i religion. I en kaotisk verden der har overlevet undergangen kan det virke tillokkende at slutte sig til en gruppe eller en orden som tilbyder den tryghed i form af struktur, regler og formål.
Religion startede førhen med at blive brugt til at forklare hvordan verden hang sammen, omend på en lidt fantasifuld måde. Nu om dage kan de fleste vel være enige om at en storm ikke er resultatet af en guddoms vrede, som kun kan mildnes med offergaver i form af spædbørn, blodet fra en jomfru, og suppeterninger.
Men hvad kan vi så bruge dette til?
I rollespil bruger man ofte religion til at være med til at understrege hvad det er for en verden vi har med at gøre. I fantasy-genren er guderne som regel virkelige væsner og kan endda have indflydelse på folks hverdag. I spil-mekanik kan man f.eks. bede ved forskellige templer og få en bonus på forskellige evner og færdigheder, samt en velsignelse der kan gøre alt fra at beskytte mod zombier til at helbrede éns sår.
I post-apok er det noget anderledes.
Som nævnt før kan en forholdsvis primitiv gruppe tillade sig at tilbede stort set alt. Vi lader dem slippe afsted med det, fordi "de stakkels dumme vilde ved jo ikke bedre". Så dér bliver religion ofte brugt som et såkaldt comic-relief, og mange trækker på smilebåndet når de ser en fuldvoksen mand bede til Pikachu om regn til en frugtbar høst.
Men hvad nu hvis objektet for tilbedelse ikke er en harmløs tegneseriefigur, men for eksempel... en atombombe?
Nu blegner komikken, som skulle have gjort den grå Ødemark lettere fordøjelig!
Så begynder de større spørgsmål at melde sig: De som tilbeder denne bombe, hvor farlige og sindssyge er de? Har de tænkt sig at sprænge bomben som en hellig skærsild, eller sidder de bare passivt og beundrer den med tanken om den kraft og ødelæggelse den kunne præstere?
Andre kulte og sekter kan være mindst lige så skræmmende, hvis ikke fordi de tilbeder bomber så på grund af deres metoder. Vores egen verden har rigeligt med eksempler på hvor forskruede disse kan være, og at der faktisk er eksempler på hvordan det har påvirket menneskers liv gør det ikke mindre skræmmende.
Som regel har disse grupper en meget karismatisk leder som forstår at spille på folks følelser. Hvad denne leders endelige mål så er, dét kan være alt fra verdensherredømmet til oprigtig religiøs hengivenhed, til, tjah, hvem ved?
En sådan karakter kan være spændende at skrive, spille og udforske!
Der er også den mulighed at kaste sig over natur-religioner og udnævne sig selv som stammens shaman.
Så kan man ellers sidde dér malet med hvidt ler på kroppen og tale med skovens ånder over en kop urter.
Shamanisme kan være nem og ligetil i post-apok, fordi den både kan vises som overdrevent fjollet, som den trækrammende hippie, til filosofisk og endda praktisk, som den der giver gode råd til landsbyens folk og faktisk kender til urters forskellige egenskaber, giftige som helbredende. Det sidstnævnte betyder helst gerne at man faktisk VED noget om urter, om der skal saft fra mælkebøtte-stilke på brændenælde-vabler, osv.
Når man skal lave en religion til rollespil skal den allerhelst være nem at gå til fra starten, så folk ikke skal bruge dyrebar spilletid på at høre på alt for lange taler og læse alt for tunge bøger. Det må gerne SE dybt ud, så bare smid en masse bøger på bordet, lær dine bønner og ritualer udenad så du kan imponere dine disciple, pynt templet i din guddoms farver, og lav et alter som fanger folks blikke.
Der er rigeligt med materiale om guddomme og religioner til at give én idéer til sin rolle.
Eller, som tidligere nævnt, en tegneseriefigur, eller måske endda noget helt andet? Dog skal man huske at selv hvis religionen er sjov, skør, sindssyg, eller filosofisk, så er der et element som er altafgørende:
Troværdighed.
Det kan godt være at du tilbeder Skæbnens Tre Gudinder, men du skal kunne komme med en bedre grund end "Bare fordi!". Der må være en grund, noget som har imponeret eller skræmt din karakter til tilbedelse. Frygten for at blive ramt af din guds vrede er nem, næsten FOR nem at spille på.
Hvis du for eksempel til gengæld fortæller at du tror på Skæbnens Tre Gudinder "fordi livet er en lang rejse og De Tre holder min Skæbnes Tråd i deres hænder, og jeg beder til en lang Skæbne-Tråd og et godt liv!" så lyder det en smule mere velovervejet og måske endda imponerende. Eller måske gør man bare sådan i din stammes landsby.
I sidste ende kan grundene til tilbedelse være næsten lige så forskellige som guddommene selv!
Men alt med måde, som man siger.
Nu vil jeg så tage til min stammes tempel i Ødemarken og ofre riskager til Pikachu.
Hvad? Jeg mener, en mus der kan lyse og fremkalde lyn og tordenkiler! Jeg ved ikke med jer, men jeg og resten af min stamme er ret imponerede!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar