søndag den 5. oktober 2014

Stammefolket kommer!


Malede vilde!
Med fjer og dyreknogler bundet i deres uvaskede hår!
De skalperer deres ofre of hyler mod månen!
Eller...?

Stammefolk, også kendt ved deres engelske navn, tribals, er en krydret tilføjelse til den post apokalyptiske genre.
  Når verden er gået under søger nogle mennesker sammen i grupper, og danner derved et fællesskab for at overleve. Der er ganske rigtigt flere munde at mætte, men også flere færdigheder som hvert stammemedlem kan bidrage med. Samlere, jægere, børnepassere, urtekyndige, krigere, dansere, historiefortællere, alle bidrager med noget til stammen som heldhed.


  I retfærdighedens navn kan enhver gruppe kaldes en stamme. En simpel bande eller en gruppe af blodtørstige raiders kan kaldes for en stamme, og ofte bliver de det også, muligvis fordi der lægges noget negativt i deres "vilde og primitive livsstil".
  Ja okay, raiders myrder og plyndrer til højre og venstre, og dét er jo ikke sjovt at opleve, men at være primitiv i sig selv er ikke nødvendigvis noget negativt.


  Post-apok som genre handler oftest om at verden er blevet et vildere sted. Et sted hvor man også viser dette primitive tilbageskridt i et negativt lys; folk er beskidte, har ingen orden og spiser ulækker mad fordi de ikke aner noget om noget.

Men dét er nu ikke helt retfærdigt.

  Det er naturligvis afgørende hvilken post-apok kampagne som der fortælles om, bevares. Men for argumentets skyld, så se på f.eks. stenalder-mennesket.


  De levede flere familier sammen, de jagede, samlede, fiskede, fortalte historier, lavede redskaber af flint, træ, ben og ler, og levede bare. Naturligvis var det ikke et utopia, dumme svin skal man nok finde alle steder, men pointen her er at bare fordi man er primitiv betyder det ikke at man bruger hele dagen på at sidde og slå to sten sammen og spise fluer.
  Og det er da ingen hemmelighed at der er noget romantisk ved idéen om at leve med minimum teknologi, eller slet ingen, og bare leve af hvad man kan finde i naturen. Især nu om dage hvor teknologi i det store hele styrer vores hverdag.
  Mange går dog og dagdrømmer om at sidde ved et lejrbål og synge sange under den åbne stjernehimmel med én de har kær puttet ind under det samme tæppe.


  I historier og rollespil bruges stammefolk meget forskelligt, men ofte i ekstremer. I den ene side kan de være blodtørstige vilde til skræk og advarsel for dem der ønsker at vende den moderne teknologi ryggen, og på den anden side kan de vises som et utopisk samfund hvor mennesket lever i komplet balance med naturen. Der er også tider hvor de vises med en komisk nedladende tone, hvor sproget er ren ugga-bugga og de kaster sig på knæ fordi hovedpersonen bruger en lighter til at tænde lejrbålet.
 

  Med hensyn til kostumer er det stort set de samme regler som gælder til andet post-apok, muligvis *lidt* mere smadret og med detaljer af læder, pels, fjer, og ben. Ansigtsmaling og fjer bundet i håret er også et plus, men det bestemmer man naturligvis selv. Bestemte symboler og farver på tøj og/eller ansigt er også med til at understrege stammens stil og er med til at tydeliggøre at man er en samlet gruppe.
  Rent visuelt er der mange inspirationskilder fra vores egen verden.


  Hvad kan man så ellers bruge stammefolk til i sin kampagne?
Ud over spændingen ved konflikter mellem forskellige grupper med forskellige livssyn, så giver det også noget farve til persongalleriet. Plus at det kan blive interessant at udforske stammens baggrundshistorie; hvor kom de fra, hvad er deres historie om Undergangen, hvornår løb de tør for batterier og opdagede at de kunne leve af fisk, nødder og brændenælde-suppe?


Et par eksempler på et par stammer i en post-apok verden til f.eks. rollespil kan være disse;
  1: En stamme som lever i skoven, deres klæder er rester af gamle militær-uniformer med stykker af pels og fjer sat på, deres religion er naturbaseret og alle i stammen har swahili-klingende navne, uanset hudfarve.
  2: Den anden stamme lever i ruinerne af en storby ved kysten, der er hvide mågefjer bundet i deres tøj og hår, deres guddom er en måge (da dyret flyver i luften, svømmer i vandet, går på jorden, rent symbolsk kan den alt), alle stammens medlemmer har engelske navne.
  3: Stammen her lever af landbrug, de er praktiske og deres guder er frugtbarhedsguder for god høst og sunde børn, deres kendetegn er deres kofter som til forveksling ligner dem fra vikingetiden.
  4: En stamme af jægere, stifindere og krigere, de tatoverer keltiske mønstre i ansigtet og går klædt i skind og pels, deres guder er dyreånder, og stammens medlemmer har tyske dyrenavne.


  En del af glæden ved post-apok er især når man kan bruge sin fantasi til at sammensætte ting og detaljer og lave sin helt egen stil som en stamme. Det kan fortælle en masse om hvor man kommer fra, éns færdigheder, tro eller mangel på samme, éns livsanskuelse.

    Så... Hvilken stamme kommer DU fra?




fredag den 28. februar 2014

When the sun falls...


Sunfall er et post-apokalyptisk live-rollespil der handler om hvordan det er at leve i et ustabilt samfund med få ressourcer, magtspil, og begæret for et bedre liv.
  Scenariet er arrangeret i samarbejde med Avalon, Babylon, ELF og Lost Ideas.

Men hvad så med City of Cities?

På grund af City of Cities 2 fik konceptet desværre et ikke-så-godt ry for at være et festivals-scenarie. Det gjorde at en del sponsorer hoppede fra og der kom rod i maskineriet.
(Vil man vide mere bliver man nødt til at spørge arrangørerne selv, jeg skal ikke udtale mig om hvad der skete og ikke skete.)

Nå, men nu hedder det altså Sunfall.
Samme sted, Boesdal Kalkbrud, og man kan sagtens spille den samme karakter hvis man vil.
Datoen er torsdag d. 10. Juli til lørdag d. 13. og opsætningen starter onsdag d. 9.

Personligt er jeg sgu lidt ked af at det er så kort tid, men forhåbentlig kan nogle af de større grupper få lov til at komme tidligere og sætte lejr op?

D. 21. februar holdte spillergruppen Hjerte-Hospitalet en promotion-fest for SunFall i KraftWerket i Valby.

Et par billeder fra festen:












See you when the sun falls!
;-)