tirsdag den 12. marts 2019

Queer Apocalypse!


Last of Us: Left Behind

For nemhedens skyld vil jeg her kalde samtlige LGBTQ+ for "queer", mange af os bruger i forvejen det ord som et udmærket parablybegreb.

Men altså, queerness i post-apok, er det relevant?
Det korte svar: Ja, for pokker!

Men lad mig uddybe.

Forleden kom en ven op til mig og fortalte at han var igang med at skrive noget post-apok rollespil hvor hans spillere nåede til en koloni hvor de stadig holdte Gay Pride. Han spurgte mig til råds om hvordan og hvorledes det kunne vises og fortælles i sådan en verden, og jeg må indrømme at det var spændende at tænke over, især fordi at jeg nåede frem til nogle interessante konklusioner.

 The Walking Dead

Ser I, Pride kan for mange se ud som om det handler om høj musik, regnbueflag, læderfyre på motorcykler, kønne piger sovset ind i glitter, og drag queens. Men tag endelig ikke fejl, Pride er først og fremmest en protest, en løftet provokerende langfinger til samfundets heteronormalitet og konceptet om assimilation, samt samtlige love og politkere rundt i verden som hellere end gerne så vores rettigheder taget fra os.

Ja, "os".
Jeg er til fyre, det er vel ingen hemmelighed efterhånden.

Når verden som vi kender den bryder sammen, så følger samfundet og dets normer med.
Alle sikkerhedsnet, love, strukturer, planer, alt sammen puf pist væk. Jeg har skrevet før om at apokalypsen kan medfølge absolut personlig frihed for de overlevende der skal bygge alting op igen, og jeg mener det stadig at det er mit favoritkoncept omkring verdens undergang.

The Tribe

Når der ikke er en regering eller anden autoritet til at undertrykke dig og få dig til at føle dig som en andenrangsborger, så åbner der sig pludselig nye muligheder for historier og nye sociale regler, f.eks med argumentet for forplantning.
Måske har din stamme det livssyn at overbefolkning var med til verden's fald, og derfor har intet pres på heteronormative forhold med henblik på at skabe en børneflok. Måske omvendt vil de netop vende dette koncept om og opfordre folk til at avle til de knapt kan stå på benene, så de kan genskabe verden i en ny storhedstid, og dér kunne man nemt forestille sig nogle fordomme mod queer personer.

Måske kunne det bare være en simpel lev-og-lad-leve filosofi folk har i den nye verden?
Det behøver vel egentlig ikke at være så kompliceret.

Jeremiah

Så i det store hele vil jeg sige at en Queer Pride i post-apok ikke er relevant; medmindre at man er undertrykt af en større autoritær magt.
Ikke at diskrimination ikke eksisterer i apokalypsen, der er flere eksempler på diktatorer der kun lade de "rette" nyde godt af diverse resourser. F.eks. hvis en gruppe prøver at få en ny regering på benene kunne de finde på at udlevere nødrationer til registrerede borgere imens resten må tigge eller sulte i gaderne. Det samme kan gælde en koloni hvor beboerne dyrker deres egen mad og kun lade folk der ikke er radioaktive inden for murene.
I en setting hvor der er mutanter med kunne de også opleve diskrimination, og den kunne være baseret på at andre mutanterne har udviklet dyriske træk og tilmed har været til fare for folk.

The 100

Men det føles lidt at jeg kører af sporet her. At være queer er jo ikke det samme som at være en mutant, eller, det ved ethvert intelligent menneske. Måske kunne en xenofobisk diktator-karakter være af en helt anden mening?

"Queer coding" er også en ting i diverse medier som film og spil hvor der er én eller flere karakterer som ikke direkte er kaldt queer, men har stereotypiske queer træk som f.eks. en besættelse af deres eget udseende, en flamboyant stil, en let lespen, osv. Det kan blive problematisk især fordi disse træk oftest bliver brugt til skurkeroller (hoste-disney-host), og det fortæller publikum indirekte at queer personer er onde og snu. Det er heller ikke usædvanligt at det bliver vist mere direkte i film at queer personer åbenbart er psykopater, hvilket også er problematisk (ahem, James Bond, Road Warrior, Rocky Horror, ect).

Ikke at queer personer ikke kan være skiderikker, bevares, men dér hvor vi stritter imod er når det bliver det eneste billede vi får vist af os selv.
Det er dér vi løfter pegefingeren med et fnysende "Hallo, du...!"

Mad Max: Road Warrior

Men for at vende tilbage til min vens forespørgsel:
Til sidst foreslog jeg ham at istedet for en Pride kunne hans koloni holde en slags festival, baseret på f.eks. årstiden eller måske fejringen af koloniens dannelse. Eller bare en såkaldt livs-festival hvor de fejrer at de er i live og har det godt (efter omstændighederne). 
Så kom vi ellers ind på at det kunne bare være lidt mere besværligt at holde en festival i en post-apok verden, da den sags trækker på resourserne: Mad (som ikke er rationeret), drikke (helst alkohol), pynt af enten stofstykker, plastik, farverige ting man kan hænge op, samt folk der optræder og enten spiller musik på hjemmelavede instrumenter eller sætter et anlæg til en højtaler (og hvor får de så strømmen fra?).

Senere, når de yngre beboere er puttet i seng så kan de voksne evt mødes i diverse grupper i forskellige huse eller kældre og... feste videre. 
Høhøh!


Men.com: Apocalypse

Men uanset hvor progressivt man kan fantasere sig en opdigtet verden, så er sandheden at i den rigtige verden har vi stadig langt igen. Det er altid rart at se sig selv representeret i diverse medier, og selvom alle nyder en godt skrevet og underholdende skurk, så ville det være fedt at se en queer karakter i en mere positiv hovedrolle hvor seksualiteten ikke er en hindring. Eller hvor den eneste queer karakter i f.eks. en serie eller en film ikke bliver slået ihjel og derved får fjernet konceptet.

Ikke at vi ikke har nået nogle vigtige skridt fremad, f.eks. i spillet Fallout New Vegas er der flere synlige queer karakterer, hvilket er forfriskende progressivt. For ligesom i den virkelige verden er vi ikke så få at representationen kan klares med én ud af 200+ i et persongalleri.

Fallout New Vegas

Så hvor går man videre?
Godt spørgsmål. Det må afhænge af hvor historien foregår og hvilken slags social magtstruktur der er og ikke er lige dér hvor heltene befinder sig.

I sidste ende er vi queers bare mennesker der blot ønsker at leve vores eget liv, og det både i den virkelige og opdigtede verden.
Hvem ved, måske kan vi allesammen netop hjælpe hinanden med til at gøre begge verdener mere interessante.


City of Cities 2

Ingen kommentarer:

Send en kommentar