lørdag den 30. juni 2012

Coming soon: City of Cities 2!

I'm baa-aaack!

Jeg må undskylde at der er gået så lang tid siden at jeg sidst postede et indlæg. Jeg kan åbenbart ikke det dér med at poste 2 gange om ugen, så der bliver nok postet sådan lidt mere random fra nu af.
Sorry.

Aaanyway: City of Cities, folkens! Et dansk post apokalyptisk live-rollespil, som kører 24 til 29 juli i år, altså meget snart!


Øjeblik, hvad er rollespil? Tænk politi og røver, eller cowboys og indianere. Man har en fiktiv verden, hvor man selv er hovedpersonen, og alt er improviseret, eller rettere, det meste er.
  Der kan spilles inden for mange genre, f.eks. horror, sci-fi, western, osv, men det mest populære er fantasy a'la Ringenes Herre og Dungeons & Dragons. Man klæder sig ud som sin rolle og spiller derefter, med forskellige regler for f.eks. kamp, handel, tyveri, m.m. Det er for meste improviseret, altså er der intet manuskript, men der er en verden, en scene, hvor det hele foregår. Det kan være i en skov, et kalkbrud, eller et tomt hus, og man kan spille alt inden for den verdens rammer, naturligvis bedst hvis man også ved lidt om den rolle man vil spille. Ved man intet om at slås med latex-sværd skal man nok ikke udnævne sig til ridder lige med det samme, medmindre man faktisk vil spille en virkelig dårlig og talentløs ridder med vilje, selvom dét nok får en blandet modtagelse.
  Det er noget hr og fru Danmark griner lidt af, og det må de også gerne, men det ændrer ikke det faktum at det er blevet mere og mere populært igennem årene. TV-serien Barda har hjulpet lidt på dét, så helt galt har det ikke været.
  Der er som sagt mange slags live-rollespil, med forskellige målgrupper, regler, og koncepter. Fælles for dem alle er at man skal bruge en god portion fantasi og indlevelse samt et åbent sind.

Det var om rollespil, nu til scenariet: City of Cities!



Verdenen gik under i 80'erne (jeg selv og nogle andre siger 1989, men det er vores lille hemmelighed), og der er gået nogle hundrede år efter Katastrofen.
  Hvad Katastrofen faktisk bestod i er der ingen der kan huske; det er blevet en historie, en samling af legender fortalt om lejrbålet, allesammen forskellige, men med samme slutning. Var det atomkrig? Global opvarmning? En virus? Man ved det ikke med sikkerhed, og nogle stykker tror at de ved det, og andre er ligeglade og fokuserer mest på at leve i nuet.
  Et unavngivent sted i Europa mødes folk ved Den Store Pyramide ca. hvert syvende år for at handle, dele nyheder, og konkurrere mod hinanden. Denne forsamling skaber en by ved Den Store Pyramide, Byernes By, City of Cities. Mange kommer for at feste, nogle kommer for at forhandle om ressourcer, og atter andre er der bare fordi de er heldige. Dog er Pyramiden omringet af Ødemarken, hvor raiders og ådselsædere lurer, så folk har også travlt med at holde dem uden for byens område.
  For det meste er der en stemning af festival, og det er især jugger-kampene i midten af Pyramiden som får opmærksomhed.


Personligt synes jeg at det var en fantastisk uge!
  Der er masser af stemning og virkeligt gennemførte kostumer, og området er ikke mindre end perfekt! Stedet er Boesdal Kalkbrud, syd for Køge i Store Heddinge.







Smukke store omgivelser, med masser af plads til at boltre sig i.
  Dog er området fredet, så man skal naturligvis ikke hærge løs, men rydde pænt op efter sig, og der var noget med at kalken i jorden gør at nogle af blomsterne er sjældne og derfor ikke må plukkes.
  Den Store Pyramide skulle tilsyneladende være en gammel lagerhal for al den kalk man gravede ud for en del år tilbage. Det er ihvertfald imponerende.

Men som sagt, spillet kører fra 24 til 29 juli, og det koster 500,- at være med. Pengene går til byggematerialer m.m.

City of Cities hjemmeside: http://rollespilsfabrikken.dk/coc2/

Og her til slut nogle stemningsbilleder fra spillet.

























Så okay da, I får lige en lille trailer som jeg har lavet.
;-)




fredag den 2. marts 2012

Fredagens Billede!

Klik for at forstørre.

Engang havde der været en øredøvende larm af mennesker.
Nu var der kun vindens suk, og et sted kaldte en lille fugl på sin mage.

tirsdag den 28. februar 2012

Musik, Maestro!

Jeg kom til at springe en uge over, dét må I sgu undskylde.
Den slags sker, m'kay?

Nå, men denne gang vil jeg skrive lidt om musik i post-apok. Og siden det faktisk er et større emne, så lad os bare sige det er det første blog-indlæg af mange.

"Jeg synes sgu at 'Lille Peter Edderkop' er en fin parodi på
samfundets fald og genoprejsning som helhed... eller hva'?"
City of Cities 2010

Ser I, det kræver ikke ret meget for at indse at musik sætter scenen. Hvad enten vi snakker film, fest, eller liverollespil, så er det altafgørende for følelsen hvilket musik der tilføjes. Det siger en masse om den verden det hele skal se ud til at foregå i.
Ja, okay, til almindelige kostume-fester kan man vist godt være meget fleksibel og smide en masse forskelligt over højtalerne. Så lad os bare sige for sjov at fester ikke tæller med.

Men der er et par rigtigt gode eksempler jeg vil komme med, hvor musikken er afgørende for både stemning men også produktet som helhed.

1: Spil-serien Fallout.
I Fallout er meget af stilen en slags 40-50'er ting blendet sammen med noget futuristisk science-fiction og post-apok. På trods af raiders med mowhawks og bildæk på skuldrene, så ser man ofte folk med slikket hår i 40'er stil og tøj fra de gode gamle dage er knælange kjoler og cardigans.
Musikken er prikken over I'et! Jazzede toner flyder fra forskellige radio-stationer og giver den en tand eller to ekstra til følelsen af en nostalgisk tabt storhedstid.
Enhver der kender Fallout kan næsten ikke undgå at synge med når de hører The Ink Spots med "I Don't Want to Set the World on Fire".
:-)



2: Mad Max-serien.
Ja, okay, dér kan man godt blive en smule lost. Serien er åben for fortolkning, så lad os hellere tage fat på hvornår filmene er lavet og hvilket musik der er lavet til dem.
Min personlige favorit er den tredje film, "Beyond Thunderdome", og jeg har også et indtryk af at det er dér vi nok finder mest musik. Fostået på den måde at ud over Barter Town's tema (en blanding af saxofon og en rytme der bliver slået på hvad der lyder som køkkengrej), så har selveste Tina Turner sunget to sange til filmen, nemlig "One of the Living" og "We don't need another Hero".
Musikken og især teksterne passer godt til filmen, og jeg synes personligt at de er et fantastisk bidrag til et post-apokalyptisk soundtrack.

Tittel-sangen, "One of the Living" har et 80'er rock tema kørende, for det første fordi, ja, den blev jo lavet i 80'erne, og for det andet for at afspejle det hårde og ofte nådesløse liv i ødemarken. I det hele taget synes jeg selv at 80'er-rock er klart at foretrække til post-apok, men det er så bare mig.
;-)




Som sagt er det en stor mundfuld, det dér med musik, så jeg må hellere stoppe for nu.
MEN vi skal selvfølgelig tage bolden op igen engang og tænde for den gamle jukebox.
;-)


fredag den 17. februar 2012

Fredagens Billede!

Klik for at forstørre.
Om fredagen var der Bing Cosby i radioen.
Det gav nogle af dem en følelse af
at det nok skulle gå alt sammen.

onsdag den 15. februar 2012

Kald det kærlighed!

Kald det liiii' hva' du vil!

Valentin's dag er overstået (14. februar hvis nogle var i tvivl), og det fik mig til at tænke lidt.
Hvordan mon kærlighed og forhold ville være i post-apok og hvordan det bliver vist.

"Jeg ku' ikk' finde roser, men det er vel okay?"
The Tribe

Det er jo en gentagen historie at par finder sammen under krisesituationer. Pige møder dreng, verden siger BOOM, pige og dreng leder efter en grund til at leve videre, og så kigger de dyyybt ind i hinandens øjne og finder svaret på alle universets gåder dér!

Okay, det var noget kynisk sat op, men det er jo sådan det gøres i de fleste tilfælde.

Når verden er gået under leder man efter en grund til at leve. Og når man finder kærligheden føler man sig meget levende! Og det ville nok kunne gøre en del anderledes end idag.
Der ville meget sandsynligt ikke være speed-dates, det har måttet skulle gøre på den gammeldags facon hvor man lærte hinanden at kende langsomt. Med det meste af verdenens befolkning blæst til støv, så skal man vælge sin partner med STOR omtanke.

"...og hans tattoveringer går HELE vejen ned!"
Wasteland Weekend 2011


Så det ville nok inkludere en masse tid sammen. Man gik ud i ødemarken og skød muterede rotter sammen, man deltes om at reparere diverse apparater sammen, man sad og så solen gå ned bag de støvede sletter sammen. Det lyder da ikke så slemt, vel?

Så er der ægteskab. Puha, et stort skridt! Men hvordan og hvorledes?
Måske ville det nok mest have en politisk side istedet for en romantisk glød. Ligesom i det gamle dage ville det nok handle om at to store familier ville slå deres magtfaktorer sammen og det kunne de bedst hvis nu Julius og Romea gik hen og blev gift og avlede nogle efterkommere. Og hvis man var heldig ville de to måske endda gå hen og ligefrem blive forelskede i hinanden.
Ægteskab mindede i gamle dage mest om en kontrakt imellem magthaverne. Kærlighed var en MULIG sidegevinst.

Begyndelsen på et langt og stormfyldt ægteskab,
men de fik da et dusin unger ud af det!
(City of Cities 2010)

Og til sidst; hvorfor skulle kærlighed være så begrænset? Jep, nu bevæger vi os dérhen!
Hvis f.eks. en ældre herre og en yngre pige fandt sammen idag ville mange rynke på næsen, men i post-apok ville det nok være mere udbredt.
Polygami, hvor man har mere end én ægtefælle, ville måske også være et hit hos nogle.

Og han levede lykkeligt til sine dages ende... en uges tid, siges det.
(Burning Man Festival, 2011)

Flere ville måske også også være mere åbne for hvad livet ville byde på i post-apok. Måske ville der være flere åbne forhold af samme køn? Måske ville det vise sig at Kingsley havde ret; at de fleste, hvis ikke alle, mennesker i virkeligheden bare har forskellige grader af biseksualitet?
Ny verden, nye regler.

"Ja, vi er sammen. Er det et problem?"

Uanset hvad livet byder på i den post-apokalyptiske verden, så er kærligheden en stor gevinst! Den er uberegnelig, ofte komplet ulogisk, smertefuld og fantastisk, og den sker for alle på et tidspunkt.

Så nyd kærligheden når den er der.
:-)

"Du bringer farver frem i mit liv!"
(Burning Man Festival, 2010)

fredag den 10. februar 2012

Fredagens Billede!

Klik for at forstørre.
Hun havde den sidste pil på strengen.
Hendes hjerte bankede hårdt mod hendes bryst,
hun turde næsten ikke trække vejret i spænding.
Hun ville gå mæt i seng i aften!

torsdag den 9. februar 2012

Verdenen går under = Festen begynder!

BADABOOM!

Men hvorfor?
Hvorfor er vi en del der er så fascinerede af det hersens post-apokalyptisme? Hvorfor er det sejt at storbyer ligger i ruiner, tøjet knapt hænger sammen, at våbene er lavet af reservedele, at rustningen er lavet af bildæk, din hund er en cyborg, og zombier og mutanter kæmper om at få lov til at smaske din saftige hjerne i sig!

Ja, okay, det lyder da lidt sejt, egentlig. Men det er jo ikke kun dét som post-apok handler om. Det handler ret ofte om mere, selv når man ikke lige ser det.

Personligt stiftede jeg først rigtig bekendtskab med post-apok gennem tv-serien The Tribe.



"Look into the future, what do you see?"

Hvad der pludselig fangede min opmærksomhed var idéen om at starte på en frisk. Ikke kun personligt, men også samfundsmæssigt. At bygge en ny verden ud af asken fra den gamle. Nye idealer, nye idéer, nye regler.
Men så er der bare lige den lille sjove ting at ikke alle er enige om hvilken slags verden der skal skabes.
Nogle ser mest mening i krig og ødelæggelse, som en test af menneskeheden, hvor de stærkeste overlever. Andre vil hellere at vi skal være bedre end vore forfædre, at vi hjælper de svage og at vi skal bygge et fredselskende samfund hvor vi ikke gentager fortidens katastrofer.
Og så er der de, der bare er tilfredse med mad, vand, tøj på kroppen og et tørt sted at sove. Om de så er soldater eller bønder, det er underordnet.
City of Cities 2010

Men nu føles det lidt som om jeg kører af sporet. Hvorfor er post apokalyptisme så populært? Der er film, bøger, spil, musik, rollespil, og temafester med dette emne.
Well, som sagt tidligere kan det være tanken om at genopbygge verdenen i sit eget idealistiske billede. Men det er også fordi det har stor underholdningsværdi. Krig, død og ødelæggelse er dramatisk underholdning, og de ting er stort set fast inventar i post-apok. Det er i den slags fortællinger at vi finder ud af hvem der er den uselviske helt og den skruppelløse skurk!
Det er bare ikke spændende hvis alle går og elsker hinanden imens alt er lyst og godt.

Fallout: New Vegas

Det bygger som regel også på menneskets frygt. Frygt for det ukendte, frygten for at vores samfund, trods dets fejl og mangler, skal gå til grunde. Hvad enten det er ved global opvarming, atomkrig, biokemiske våben eller aliens, så har det underholdningsværdi at verden går under. Det gør at vi rykker til kanten af sædet og holder vejret i forventning og ængstelse over hvad der nu sker med os, med menneskeheden.
Og det giver også et indblik i menneskets natur. Ofte er der en stor portion kaos og anarki med i post-apok. Måske er tanken om anarkistisk frihed også tillokkende. Folk tager nogle skridt hen i den primitive retning, nogle gange til det direkte dyriske, hvor det simpelthen handler om at overleve uanset hvad.

Og dét, mine damer und herrer, kan være virkelig underholdende!

Wasteland Weekend 2011

fredag den 3. februar 2012

Fredagens Billede!

Klik for at forstørre.
Han kunne hverken spille eller synge, men alligevel
var det den hyggeligste aften de havde haft i meget lang tid.

onsdag den 1. februar 2012

Webseries: Fallout Nuka Break!

Amatør-teamet Wayside Creations har lavet en mini-serie baseret på Fallout spillene. Ikke kun er den særdeles flot lavet, den har også nogle underholdende historier og interessante karakterer.

Hovedpersonerne er vault-dweller'en Twig (Zack Finfrock), ex-slaven Scar (Tybee Diskin, og ghoul'en Ben (Aaron Giles). Trioen arbejder oftest som kurerer, men tingene har det med at løbe lidt løbsk i The Wasteland.

Det begyndte faktisk som en kortfilm, men der var så stor interesse for projektet af de besluttede at lave det til en mini-serie.
:-)

Sæson 1 er på 6 afsnit, men de lover at der er flere på vej! Og dét ser vi skam frem til!
Og at de fik Doug Jones (kendt som "Abe" fra Hellboy I & II, samt "Faun" fra Pan's Labyrinth) til at spille borgmesteren i den lille by Eastwood, dét er sgu da lidt sejt.

Skal lige nævne at det er engelsk uden undertekster.

Kortfilmen


Episode 1

Episode 2

Episode 3

Episode 4

Episode 5

Episode 6


mandag den 30. januar 2012

Det første indlæg: Velkommen til!


Lad os så komme igang!

Hvad kommer denne blog til at indholde? Hvorfor skal du læse den? Gider du overhovedet at læse den?

Tja, hvis du interesserer dig for post apokalyptisme, så er dét en god start.
;-)

Vil dog lige sige at det bliver med en let fordøjelig tone det meste af tiden. Så ingen lange artikler om at vi alle vælter i havet snart, eller at vi i virkeligheden har en lige kurs mod undergangen, eller andre dystre ubehageligheder.

Den post apokalyptisme JEG fokuserer på er den underholdende slags, som set på film og i spil. Ikke nogle dystre fakta her, det er alt sammen fiktivt!


Men hvorfor? Hvem er målgruppen? Hvad er meningen med denne blog?

Tja, jeg interesserer mig ret meget for post apokalyptisk underholdning. Film som Mad Max og Doomsday, spil som Fallout 3 og New Vegas, serier som Jeremiah og The Tribe, og live-rollespil som City of Cities.

Og det er en lidenskab jeg ønsker at dele.
:-P

Så denne blog kommer til at indholde bl.a. anmeldelser, tanker, kostumetips til rollespil, alt muligt som folk så enten kan bruge som inspiration eller bare underholdning.

Let's get this party started, boys and girls!
:-D