Valentin's dag er overstået (14. februar hvis nogle var i tvivl), og det fik mig til at tænke lidt.
Hvordan mon kærlighed og forhold ville være i post-apok og hvordan det bliver vist.
"Jeg ku' ikk' finde roser, men det er vel okay?"
The Tribe
Det er jo en gentagen historie at par finder sammen under krisesituationer. Pige møder dreng, verden siger BOOM, pige og dreng leder efter en grund til at leve videre, og så kigger de dyyybt ind i hinandens øjne og finder svaret på alle universets gåder dér!
Okay, det var noget kynisk sat op, men det er jo sådan det gøres i de fleste tilfælde.
Når verden er gået under leder man efter en grund til at leve. Og når man finder kærligheden føler man sig meget levende! Og det ville nok kunne gøre en del anderledes end idag.
Der ville meget sandsynligt ikke være speed-dates, det har måttet skulle gøre på den gammeldags facon hvor man lærte hinanden at kende langsomt. Med det meste af verdenens befolkning blæst til støv, så skal man vælge sin partner med STOR omtanke.
"...og hans tattoveringer går HELE vejen ned!"
Wasteland Weekend 2011
Så det ville nok inkludere en masse tid sammen. Man gik ud i ødemarken og skød muterede rotter sammen, man deltes om at reparere diverse apparater sammen, man sad og så solen gå ned bag de støvede sletter sammen. Det lyder da ikke så slemt, vel?Så er der ægteskab. Puha, et stort skridt! Men hvordan og hvorledes?
Måske ville det nok mest have en politisk side istedet for en romantisk glød. Ligesom i det gamle dage ville det nok handle om at to store familier ville slå deres magtfaktorer sammen og det kunne de bedst hvis nu Julius og Romea gik hen og blev gift og avlede nogle efterkommere. Og hvis man var heldig ville de to måske endda gå hen og ligefrem blive forelskede i hinanden.
Ægteskab mindede i gamle dage mest om en kontrakt imellem magthaverne. Kærlighed var en MULIG sidegevinst.
Begyndelsen på et langt og stormfyldt ægteskab,
men de fik da et dusin unger ud af det!
(City of Cities 2010)
Og til sidst; hvorfor skulle kærlighed være så begrænset? Jep, nu bevæger vi os dérhen!
Hvis f.eks. en ældre herre og en yngre pige fandt sammen idag ville mange rynke på næsen, men i post-apok ville det nok være mere udbredt.
Polygami, hvor man har mere end én ægtefælle, ville måske også være et hit hos nogle.
Og han levede lykkeligt til sine dages ende... en uges tid, siges det.
(Burning Man Festival, 2011)
Flere ville måske også også være mere åbne for hvad livet ville byde på i post-apok. Måske ville der være flere åbne forhold af samme køn? Måske ville det vise sig at Kingsley havde ret; at de fleste, hvis ikke alle, mennesker i virkeligheden bare har forskellige grader af biseksualitet?
Ny verden, nye regler.
"Ja, vi er sammen. Er det et problem?"
Uanset hvad livet byder på i den post-apokalyptiske verden, så er kærligheden en stor gevinst! Den er uberegnelig, ofte komplet ulogisk, smertefuld og fantastisk, og den sker for alle på et tidspunkt.
Så nyd kærligheden når den er der.
:-)
"Du bringer farver frem i mit liv!"
(Burning Man Festival, 2010)






Ingen kommentarer:
Send en kommentar