Verdenen går under = Festen begynder!

BADABOOM!

Men hvorfor?
Hvorfor er vi en del der er så fascinerede af det hersens post-apokalyptisme? Hvorfor er det sejt at storbyer ligger i ruiner, tøjet knapt hænger sammen, at våbene er lavet af reservedele, at rustningen er lavet af bildæk, din hund er en cyborg, og zombier og mutanter kæmper om at få lov til at smaske din saftige hjerne i sig!

Ja, okay, det lyder da lidt sejt, egentlig. Men det er jo ikke kun dét som post-apok handler om. Det handler ret ofte om mere, selv når man ikke lige ser det.

Personligt stiftede jeg først rigtig bekendtskab med post-apok gennem tv-serien The Tribe.

"Look into the future, what do you see?"

Hvad der pludselig fangede min opmærksomhed var idéen om at starte på en frisk. Ikke kun personligt, men også samfundsmæssigt. At bygge en ny verden ud af asken fra den gamle. Nye idealer, nye idéer, nye regler.
Men så er der bare lige den lille sjove ting at ikke alle er enige om hvilken slags verden der skal skabes.

Nogle ser mest mening i krig og ødelæggelse, som en test af menneskeheden, hvor de stærkeste overlever. Andre vil hellere at vi skal være bedre end vore forfædre, at vi hjælper de svage og at vi skal bygge et fredselskende samfund hvor vi ikke gentager fortidens katastrofer.

Og så er der de, der bare er tilfredse med mad, vand, tøj på kroppen og et tørt sted at sove. Om de så er soldater eller bønder, det er underordnet.

City of Cities 2010

Men nu føles det lidt som om jeg kører af sporet. Hvorfor er post apokalyptisme så populært? Der er film, bøger, spil, musik, rollespil, og temafester med dette emne.

Well, som sagt tidligere kan det være tanken om at genopbygge verdenen i sit eget idealistiske billede. Men det er også fordi det har stor underholdningsværdi. Krig, død og ødelæggelse er dramatisk underholdning, og de ting er stort set fast inventar i post-apok. Det er i den slags fortællinger at vi finder ud af hvem der er den uselviske helt og den skruppelløse skurk!

Det er bare ikke spændende hvis alle går og elsker hinanden imens alt er lyst og godt.

Fallout: New Vegas

Det bygger som regel også på menneskets frygt. Frygt for det ukendte, frygten for at vores samfund, trods dets fejl og mangler, skal gå til grunde. Hvad enten det er ved global opvarming, atomkrig, biokemiske våben eller aliens, så har det underholdningsværdi at verden går under. Det gør at vi rykker til kanten af sædet og holder vejret i forventning og ængstelse over hvad der nu sker med os, med menneskeheden.

Og det giver også et indblik i menneskets natur. Ofte er der en stor portion kaos og anarki med i post-apok. Måske er tanken om anarkistisk frihed også tillokkende. Folk tager nogle skridt hen i den primitive retning, nogle gange til det direkte dyriske, hvor det simpelthen handler om at overleve uanset hvad.

Og dét, mine damer und herrer, kan være virkelig underholdende!

Wasteland Weekend 2011