Den slags sker, m'kay?
Nå, men denne gang vil jeg skrive lidt om musik i post-apok. Og siden det faktisk er et større emne, så lad os bare sige det er det første blog-indlæg af mange.
"Jeg synes sgu at 'Lille Peter Edderkop' er en fin parodi på
samfundets fald og genoprejsning som helhed... eller hva'?"
City of Cities 2010
Ser I, det kræver ikke ret meget for at indse at musik sætter scenen. Hvad enten vi snakker film, fest, eller liverollespil, så er det altafgørende for følelsen hvilket musik der tilføjes. Det siger en masse om den verden det hele skal se ud til at foregå i.
Ja, okay, til almindelige kostume-fester kan man vist godt være meget fleksibel og smide en masse forskelligt over højtalerne. Så lad os bare sige for sjov at fester ikke tæller med.
Men der er et par rigtigt gode eksempler jeg vil komme med, hvor musikken er afgørende for både stemning men også produktet som helhed.
1: Spil-serien Fallout.
I Fallout er meget af stilen en slags 40-50'er ting blendet sammen med noget futuristisk science-fiction og post-apok. På trods af raiders med mowhawks og bildæk på skuldrene, så ser man ofte folk med slikket hår i 40'er stil og tøj fra de gode gamle dage er knælange kjoler og cardigans.
Musikken er prikken over I'et! Jazzede toner flyder fra forskellige radio-stationer og giver den en tand eller to ekstra til følelsen af en nostalgisk tabt storhedstid.
Enhver der kender Fallout kan næsten ikke undgå at synge med når de hører The Ink Spots med "I Don't Want to Set the World on Fire".
:-)
2: Mad Max-serien.
Ja, okay, dér kan man godt blive en smule lost. Serien er åben for fortolkning, så lad os hellere tage fat på hvornår filmene er lavet og hvilket musik der er lavet til dem.
Min personlige favorit er den tredje film, "Beyond Thunderdome", og jeg har også et indtryk af at det er dér vi nok finder mest musik. Fostået på den måde at ud over Barter Town's tema (en blanding af saxofon og en rytme der bliver slået på hvad der lyder som køkkengrej), så har selveste Tina Turner sunget to sange til filmen, nemlig "One of the Living" og "We don't need another Hero".
Musikken og især teksterne passer godt til filmen, og jeg synes personligt at de er et fantastisk bidrag til et post-apokalyptisk soundtrack.
Tittel-sangen, "One of the Living" har et 80'er rock tema kørende, for det første fordi, ja, den blev jo lavet i 80'erne, og for det andet for at afspejle det hårde og ofte nådesløse liv i ødemarken. I det hele taget synes jeg selv at 80'er-rock er klart at foretrække til post-apok, men det er så bare mig.
;-)
Som sagt er det en stor mundfuld, det dér med musik, så jeg må hellere stoppe for nu.
MEN vi skal selvfølgelig tage bolden op igen engang og tænde for den gamle jukebox.
;-)
